Forskellige former for renoveringsopgaver

Renovering
Man skal selvfølgelig ikke nødvendigvis bygge nyt, hvis det eksisterende byggeri er sundt og godt og tilgodeser ens behov. Men vedligeholdelse er selvsagt en nødvendighed, og ofte vil renovering af eksisterende byggeri være en gevinst for kunden på en lang række områder, også en økonomisk gevinst i sidste ende. Når der skal renoveres, er det mindst lige så nødvendigt som ved nybyggeri at tænke sig grundigt om og planlægge ordentligt. Når man går i gang med at ændre eksisterende byggeri, er det især vigtigt at tage det i den rigtige rækkefølge og på forhånd gøre sig klart, hvor omfattende en renovering, man ønsker. Rigtig mange mennesker risikerer at støde hovedet mod en mur, hvis de selv giver sig i kast med en renoveringsopgave. Derfor er det en god idé at hyre en dygtig håndværer, som udfører et professionelt stykke arbejde. På den måde kan du spare dig selv for både tid og frustrationer. For at sikre at resultatet bliver som ønsket, er det selvfølgelig vigtigt, at du finder en kompetent samt ærlig håndværker.

Isolering
Det vigtigste element af renovering af danske bygninger er som regel varmeisoleringen. Varmeisolering betyder naturligvis ikke bare, at man skal proppe noget glasuld ind på passende steder. Udskiftning af vinduer og døre er tit den bedste måde at forbedre bygningen på, fordi utætheder giver træk, og fordi vinduer og døre er bevægelige dele af huset, som desuden udsættes særligt for vind og vejr. Gode termovinduer og yderdøre af høj kvalitet vil altid være en lise for folk, der gennem længere tid har levet med gamle knirkende døre og vinduer, der hverken var til at åbne eller lukke.

isolering - renoveringsopgaver

Tag
Varme stiger opad. Det er ikke noget, tømrermesteren har fundet på, det er en fysisk lov. Altså har bygningen den største risiko for varmetab via taget, og derfor er det særlig vigtigt, at netop taget er rigtig godt isoleret. Én ting er, hvis taget er så elendigt, at det regner ind, og man har spande stående på stuegulvet, men selv når det står mindre galt fat, er det oftest en virkelig god ide at investere i et velisoleret nyt tag. Om ikke for andet, så fordi taget tjener sig selv ind igen.
God forretning og mere komfort
Renovering især med henblik på isolering er en god forretning. For det første falder varmeregningen, og for det andet stiger husets værdi. For det tredje får man et langt bedre indeklima i boligen, når det ikke trækker koldt fra døre og vinduer, og man kan holde en jævn varme overalt i bygningen. For det fjerde kan man glæde sig over at bidrage mindre til CO2-forureningen. For det femte forlænger man selvsagt husets levetid ved at sørge for at vedligeholde det ordentligt.

Vælg en håndværker med flere kompetencer
Det kan være en god idé at finde et tømmerfirma, som har kompetencer til at udføre en række forskellige håndværksopgaver. Det kan eksempelvis være, en håndværker som både kan stå for renoveringsopgaver, totalentreprise, renovering af køkkener samt vedligeholdelsesopgaver. På den måde slipper du som kunde for at finde en ny virksomhed hver gang, du skal have hjælp. Kan man bruge den samme håndværker i forskellige sammenhænge, slipper man eksempelvis for at lukke forskellige håndværkere ind i hjemmet. I stedet er det den samme håndværker, som du allerede kender, og som allerede kender dig – trygt og godt.

JP Byg
Kolsbæk-Byvej 3
3200 Helsinge
Telefon: 61606213

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *