Luksusbadeværelse

Hvad koster et badeværelse, og hvad må dit ny-renoverede badeværelse koste? Som udgangspunkt kan du regne med, at et basis badeværelse koster ca.15.000 kr. pr. kvadratmeter, og et mere luksuriøst badeværelse koster omkring 45.000 kr. pr. kvadratmeter. Der vil naturligvis være meget store udsving i forhold til f.eks. genbrug af materialer og inventar og særlige tilbud m.m. Under alle omstændigheder er badeværelset sædvanligvis boligens dyreste rum pr. kvadratmeter. Det skyldes især de mange installationer i rummet.
Læg et budget for renovering eller indretning, så du har noget at styre efter, når du går på opdagelse i alle de spændende muligheder for at få opfyldt dine drømme om et lækkert badeværelse. Overvej hvor stor betydning rummets luksus har i forhold til omkostningen og i forhold til boligens øvrige rum. Hvad må det koste?

luksus-badeværelse

Uanset dine budgetmæssige muligheder vil du få brug for at prioritere dine valg. Drøft med dine omgivelser, hvad der er vigtigst for jer. Med flere brugere af rummet vil der ofte være flere modsatrettede ønsker og behov, og så kan det betale sig at få gode råd til, hvordan flest mulige ønsker kan tilgodeses.
Som udgangspunkt er badeværelset det sted, hvor familien foretager den daglige personlige hygiejne. I dag er der dog ofte flere synsvinkler i spil. Badeværelset kan blive til dit eget spa og wellnessrum med plads og funktioner til personlig pleje, fysisk og mental afslapning og i det hele taget et sted, hvor du lader op med frisk energi.
Der bliver fokus på lækre – og ofte også dyre – materialer. Du er optaget af selv de mindste detaljer i både indretning og udsmykning. Der opstår behov for nye funktioner i rummet, som f.eks let adgang til påklædning, opbevaring af udstyr m.m.
Med ønsker på det æstetiske område opstår temaer som belysning, lysindfald, udsigt fra rummet og adgang til og fra boligens andre rum. Måske er det muligt at etablere en stor vinduesflade ud til naturen, så badoplevelsen indeholder oplevelser udenfor rummet selv, eller du har mulighed for et ovenlysvindue, som giver udsyn til stjernehimlen om aftenen.
Hvis du ønsker at kunne lytte til musik eller se tv i badeværelset, er det en god ide at få lavet skjulte installationer med det samme. Hvem vil ikke gerne ligge i et afslappende bad og lytte til sin yndlingsmusik?
Når du tænker på niveauet for den luksus, du ønsker og vælger, bør du overveje, hvad dine behov er på den korte bane og på den lange bane.

J. H. Totalentreprise ApS
Nyholms Alle 48
2610 Rødovre
Telefon: 7070 1822

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *